CASA Blanco Sóller
Sóller - Mallorca - Spanien
CASA Blanco i Sóller
Sóller · Mallorca · Spanien
Storslået renoveret ejendom med privat gæstehus og pool i Sóller.
Kun få minutters gang fra hjertet af Sóller finder du denne unikke ejendom, der kombinerer tidløs charme med moderne luksus. Huset er gennemrenoveret med respekt for de oprindelige detaljer og byder på lyse opholdsrum, flere soveværelser med en-suite badeværelser samt direkte adgang til et elegant poolområde. Med privat gæstehus, garage og fantastiske udendørs faciliteter er dette en sjælden mulighed for at eje en eksklusiv oase i den eftertragtede Serra de Tramuntana.
Denne bolig er klar til overlevering.
* hvis du drømmer om denne bolig så skriv dig på interesselisten for boligen. Dette er 100% uforpligtende, men sikrer dig at du kontaktes hvis boligen opnår stor interesse og dermed bliver til en CASAL Co-Living bolig.
3.700.000
Pris per andel (1/8) i DKK
3.995
ejerudgifter per måned i DKK
Op til 6
andele til salg - 6 tilbage
6 ugers brug
min. om året per andel.
Detaljer om boligen

CASAL Co-Living

6 soveværelser

6 badeværelser

365 kvadratmeter

Privat pool

Bjergudsigt & byliv

Egen bil under ophold

Klima + Aerotermisk gulvvarme

Privat dyner og puder

Mulighed for Concierge Service
Hvorfor har vi valgt denne bolig?
Renoveret luksusbolig med gæstehus og pool i Sóller
I CASAL udvælger vi kun boliger, der kombinerer autenticitet, komfort og en beliggenhed, som giver adgang til det bedste af Mallorca.
Denne ejendom i Sóller blev valgt, fordi den rummer alt det, vi mener skaber rammerne for livskvalitet: en charmerende og nænsomt renoveret hovedbygning, et privat gæstehus til familie og venner, samt et enestående pool- og udendørsområde, der indbyder til fællesskab og afslapning. Beliggenheden, få skridt fra Sóllers livlige torv, giver både nærhed til byens puls og roen fra Tramuntana-bjergene – præcis den balance, vi ønsker at tilbyde i CASAL.
Om Casa Blanco sóller
Beskrivelse af boligen
På en fredelig gade, blot få minutters gang fra det charmerende torv i Sóller, finder du denne unikke ejendom, som er nænsomt renoveret til absolut højeste standarder.
Beliggenheden i Sóller gør ejendommen til noget helt særligt. Her får du både roen i Serra de Tramuntana og den pulserende bymidte med restauranter, caféer og butikker lige om hjørnet.
Casa Blanco er et stilfuldt og nyopført byhus i hjertet af Sóller – et hjem, hvor moderne design og mallorcinsk charme mødes. Beliggende i et af byens mest eftertragtede kvarterer kombinerer boligen æstetik, funktionalitet og en rolig atmosfære, blot få minutters gang fra det livlige torv, hyggelige caféer og den historiske sporvogn til Port de Sóller.
Huset er opført med respekt for lokal arkitektur og materialer, men med en moderne fortolkning, der gør det både tidløst og komfortabelt. De lyse rum, de naturlige stenelementer og de store vinduer skaber en følelse af rummelighed og forbindelse til omgivelserne.
Om boligen
Casa Blanco er et stilfuldt og renoveret byhus i hjertet af Sóller – et hjem, hvor moderne design og mallorcinsk charme mødes. Beliggende i et af byens mest eftertragtede kvarterer kombinerer boligen æstetik, funktionalitet og en rolig atmosfære, blot få minutters gang fra det livlige torv, hyggelige caféer og den historiske sporvogn til Port de Sóller.
Huset er renoveret med respekt for lokal arkitektur og materialer, men med en moderne fortolkning, der gør det både tidløst og komfortabelt. De lyse rum, de naturlige stenelementer og de store vinduer skaber en følelse af rummelighed og forbindelse til omgivelserne.
Casa Blanco byder på fem soveværelser og fire badeværelser, en elegant åben stue med integreret køkken og spiseområde – og et diskret luksuriøst udtryk, der passer perfekt til dem, der søger et hjem med sjæl, kvalitet og ro.
Udenfor finder du en privat have med pool og terrasseområder, hvor solen og de grønne omgivelser bliver en naturlig del af hverdagen.
Sidst men ikke mindst er der privat garage hvor der samtidig findes et Annex med endnu et soveværelse og badeværelse.
Casa Blanco er et hjem for dig, der vil leve det autentiske mallorcinske liv – omgivet af bjerge, citrusduft og bylivets energi, men med din egen oase af fred lige bag døren.
Faciliteter
- Aerotermisk gulvvarme (varme/køling)
- Aircondition
- Dobbelte vinduer
- Terassse på +100 m2
- Udekøkken
- Indbyggede skabe
- Garage
- Pool og udendørs underholdningsområder
- Privat parkering i egen garage
- Personligt opbevaringsrum på i kælder
Rumfordeling og plantegninger
Bolig m2 : 365
Grund m2 : xxx
Antal soveværelser : 5+1
Antal badeværelser : 6
Casa Blanco er en storslået, totalrenoveret ejendom, hvor klassisk mallorcinsk arkitektur møder moderne komfort og gennemtænkt planløsning.
Boligen er fordelt over flere niveauer og suppleret af et selvstændigt gæstehus med garage – ideelt for både familie og gæster.
Stueetagen åbner med en elegant entré, der leder direkte ind i et åbent køkken-alrum med førsteklasses hårde hvidevarer, spiseplads og opholdsstue i ét flydende rum. Herfra er der udgang til terrassen og poolområdet, som fungerer som en naturlig forlængelse af opholdsrummet – perfekt til både hverdag og selskab.
På første sal finder man to rummelige soveværelser med en-suite badeværelser samt et tredje værelse med separat bad, der også fungerer som gæstetoilet. Alle rum er indrettet med indbyggede skabe, naturlys og udsigt over byen og bjergene.
Øverste etage rummer endnu et soveværelse med en-suite badeværelse samt et stort fleksibelt rum med eget gæstetoilet – ideelt som kontor, gæsteafdeling, soveværelse eller medierum.
Herfra er der en følelse af privathed og udsyn, der giver et særligt roligt præg.
I kælderetagen findes et praktisk opbevarings- og maskinrum, som også kan anvendes som aktivitetsrum med direkte adgang til haven.
En separat sidebygning indeholder garage og privat gæsteværelse med eget bad og smuk udsigt – et perfekt lille refugium for gæster, der ønsker ro og uafhængighed.
Indretningen er gennemført i lyse, naturlige materialer, med hydrauliske fliser, smedejern, egetræ og moderne løsninger i perfekt balance. Kombinationen af tradition og moderne komfort gør Casa Blanco til et hjem med både sjæl og funktionalitet – skabt til at nyde livet i hjertet af Sóller.
Indretning
Udendørsområde
Casa Blanco imponerer med et ekstraordinært udendørsområde, hvor hver detalje er skabt til at forene komfort, æstetik og afslappet livsstil.
Fra opholdsstuen træder du direkte ud på en privat terrasse, der fungerer som husets naturlige forlængelse. Herfra åbner haven sig omkring en krystalklar swimmingpool, omkranset af solterrasser, frodig beplantning og små loungezoner, der indbyder til både ro og socialt liv.
Langs poolen ligger et fuldt udstyret sommerkøkken med BBQ og overdækket spiseområde – et oplagt sted til lange aftener med vin, venner og udsigt til Tramuntanas gyldne aftensol.
Den separate gæstebolig med garage og privat værelse har egen lille terrasse med panoramaudsigt over byen og bjergene – en oase af fred og privatliv for besøgende.
Ejendommen er omkranset af naturlige stenmure og middelhavsbeboelse, der giver en eksklusiv og autentisk stemning. Samtidig er placeringen ideel – roligt, men kun få minutters gang fra Sóllers pulserende torv, caféer og markedsstemning.
Udendørsområdet ved Casa Blanco er mere end blot en have – det er et levende uderum, hvor arkitektur, natur og livskvalitet mødes. Et sted, hvor man mærker solen, hører fuglene og for alvor forstår, hvorfor Mallorcas livsstil er noget helt særligt.
Yderlig oplysinger
Bil: Ja, der er en ny Touran 2.0 R-line 7ps med i andels prisen – parkering i Palma lufthavn
Opbevaring: Personligt opbevaringsrum med plads til tøj – cykler – sportsudstyr – andre egendele
Ekstra detaljer:
CASAL Mallorca Wine concept – wifi – hjertestarter – 2x el-løbehjul
CASAL har dansk guest manager i området til 24 timers support
Pris for en ⅛ i CASAL Co-Living: 3.700.000 kr.* / min. 6 uges adgang
*max pris pr. andel – såfremt boligen kan handles under listeprisen reduceres andelsprisen.
Månedlig ejerudgifter: 3.995 kr. (ex. rengøring/forbrug)
Forventet prisudvikling i området : +4-10% om året ud fra seneste market report – se mere under “økonomi” her på siden.
Alt er inkluderet i CASAL Co-Living – se mere om indholdet i vores koncept på Co-Living koncept under “koncept”
Medlemskab i CASAL Community med lokale aftaler med restauranter, oplevelse, netværk på Mallorca og i Danmark.
Vi har desuden en dansk homemanager i området som kan kontaktes 24:7 og som vil tage i mod jer ved ankomst til huset.
Ankomst- og afgangsdag er mandag
* hvis du drømmer om denne bolig så skriv dig på interesselisten for boligen. Dette er 100% uforpligtende, men sikrer dig at du kontaktes hvis boligen opnår stor interesse og dermed bliver til en CASAL Co-Living bolig.
Området
Sóller
Sóller er en sanselig oplevelse – en frodig dal omkranset af Tramuntana-bjergene, hvor appelsintræer blomstrer, og sporvognen triller nostalgisk gennem byen. Her lever du midt i naturens hjerte, i en historisk by med både sjæl og substans.
Gaderne i Sóller snor sig forbi modernistisk arkitektur, små gallerier og caféer, hvor livet nydes i skyggen. Byens hjerte banker på torvet, hvor lokale mødes dagligt over kaffe og tapas, og det ugentlige marked fylder pladsen med farver og dufte.
Vi elsker Mallorca fordi...
Bitten Munck Larholm
Ejendomsmægler
Mallorca har for længst fået mit hjerte. Jeg har boet her med min familie i syv år, og hver dag minder mig om, hvorfor vi valgte netop denne ø. Lyset, naturen, duftene og rytmen i hverdagen – her leves livet lidt langsommere og meget mere nærværende. Det er et sted, hvor man hurtigt føler sig hjemme.
Christian Schröder
Indehaver af La Vall Projects
Vi elsker Mallorca for dens lys, natur og nærvær – her føles hverdag som et privilegium. Vores første år som iværksættere har vist os, hvordan man hurtigt kan finde sig hjemme i fællesskaberne på øen og skabe et liv med sjæl og kvalitet. For os handler Mallorca om at leve mere bevidst.
Karina Boldsen
Indehaver af Aros Board
Mallorca har altid haft en særlig plads i mit hjerte. I mere end 20 år har jeg vendt tilbage til øen – igen og igen. Det er blevet et fristed, et sted hvor jeg lader op, og hvor jeg mærker livsglæden helt ind under huden. Mallorca har en særlig sjæl og et nærvær, som jeg aldrig bliver træt af.
Mads Nør Lauvring
(+45) 51 16 87 87 · mads@casal.dk
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Udvalg af vores andre unikke drømmeboliger

Villa Mirador II
Pris pr. andel (1/8) : 2.750.000 DKK
Min. 6 ugers brug om året pr. andel.
Op til 4 andele per ejer

GOLF Santa Ponsa
Pris pr. andel (1/8) : 2.095.000 DKK
Min. 6 ugers brug om året pr. andel.
Op til 4 andele pr. ejer

Casa Terraza
Pris pr. andel (1/8) : 1.600.000 DKK
Min. 6 ugers brug om året pr. andel.
3 andele tilbage

XO Jay Jonquet
Pris pr. andel (1/8) : 3.350.000 DKK
Min. 6 ugers brug om året pr. andel.
Op til 4 andele pr. ejer.

XO Jay Jonquet
Pris pr. andel (1/8) : 2.325.000 DKK
Min. 6 ugers brug om året pr. andel.
Op til 4 andele pr. ejer.

Villa Aurum
Pris pr. andel (1/8) : 3.350.000 DKK
Min. 6 ugers brug om året pr. andel.
Op til 4 andele pr. ejer.
Gratis magasin
Bliv klogere på Casal
Er du nysgerrig på, hvordan konceptet med fælles ejerskab fungerer i praksis?
I vores whitepaper får du en grundig gennemgang af Casals model, fra juridisk struktur og bookingprincipper til vedligeholdelse, fordeling af uger og de mange fordele ved at eje sammen med andre.
Det er en oplagt måde at få indsigt, før du beslutter dig, og helt uforpligtende.